
Fødselsmodning
forbered din krop på fødslen
Til dig der har et ønske om at modne og forberede kroppen så godt som muligt på den kommende fødsel.
Ved fødselsmodning bestræber vi os på at fremme oxytocin i kroppen. Oxytocin, også kendt som kroppens kærlighedshormon, er helt afgørende for fødslen. Det er nemlig det hormon, der laver veer. Vi udskiller oxytocin i kroppen, når vi har det godt, ved nærvær, berøring, afspænding og ro. Derfor vil jeg under fødselsmodningen også vejlede dig/jer til, hvad I selv kan gøre for at modne kroppen forud for fødslen.
En tryg og naturlig forberedelse








En fødselsmodning bliver særligt tilrettelagt netop dig og tager udgangspunkt i en samtale, inden vi starter. Jeg laver en fysisk undersøgelse af dig og barnet, og vi taler sammen om, hvordan du har det, og hvad du ønsker.
Fødselsmodningen kan indeholde:
Akupunktur, der kan understøtte forholdene omkring livmoderen samt modningen af livmoderhalsen og livmodermunden
Rebozomassage, som kan bidrage til at barnet indstiller sig hensigtsmæssigt i bækkenet
Elementer fra gravidmassage, som kan fremme følelsen af velvære i kroppen og frigive oxytocin
Hindeløsning, hvis din krop er klar til det
Fødselsmodning tilbydes fra uge 37+0, mens hindeløsning som udgangspunkt laves fra uge 40+0.
Hvad indebærer fødselsmodning?
Hvis du er medlem af Sygeforsikringen "danmark," kan du få 50 % i tilskud til fødselsmodning. Jeg indberetter til “danmark” efter dit besøg hos mig.