Hvem er jeg?

velkommen til

Jeg hedder Julie, og jeg er 30 år gammel. Jeg bor lidt udenfor Præstbro sammen med min mand og vores to børn. Jeg blev uddannet jordemoder i 2019 og arbejder til daglig som jordemoder på Aalborg Universitetshospital.

Som person er jeg rolig, glad og nærværende. Jeg blev jordemoder, fordi jeg altid har nydt mødet med andre mennesker, relationsdannelse og kommunikation. Jeg er dybt beundret og fascineret over kvindekroppens evne til at bære og føde et barn, og netop at yde støtten og nærværet, som er en nødvendighed i denne periode, tiltaler mig utroligt meget.

Som jordemoder tror og håber jeg på, at jeg gennem nærvær og ro kan være med til at skabe de bedste rammer for, at du/I får en mindeværdig tid i den mest betydningsfulde periode i dit/jeres liv. Også netop derfor valgte jeg at blive privat jordemoder og at skabe nogle rammer i min egen klinik, hvor jeg kan møde dig/jer med ro, åbenhed, omsorg og nærvær - lige netop det, som man kan have så meget brug for, når man er gravid og venter på, at et nyt liv melder sin ankomst.

Jeg ser frem til at møde jer lige der, hvor I har brug for det.